28-11-2004
Tvaergisgruppen i Århus
Antal deltagere 7 personer
Billeder fra besøgene

Kalø Gods på Djursland
Adresse Danmarks Miljøundersøgelser, Grenåvej 12, 8410 Rønde,
Telefon 89 20 17 00 og se dernæst krak
Afbud fra Laust, Karin, Johan.
Karl-Erik, Peter, Annette, Grethe, Jørgen, Torben, Hans.

Program
kl 10.00-12.00
AIS land cover data.
se også links til AIS-data

Geoff Groom
DMU (NERI) / VIBI, Kalø, Grenaavej 14, 8410 Rønde, Denmark
8920 1527 .. mob: (+45) 2896 8318
gbg@DMU.dk

Foredraget tog udgangspunkt i arbejdet med Land Cover (Corine) og tilblivelsen af arealdatakort på vektorformat - AIS data.
Der blev anvendt nogle inspirerende powerpoint, som ligger her
GG04_aislcm_pres1.pps (21 mb) og GG04_aislcm_pres2.pps (6 mb)

Benyttede 7 Landsatoptagelser 1994-96. Helst ikke vinterbilleder.
Valgte kanalerne 4-5-3 til remote sensing af Landsatbillederne. 12 klassers kort
og superviced klassifikation

GB Countryside Information System (1 km GIS for land managers,etc.) :
http://www.cis-web.org.uk/home/ - also see http://www.cs2000.org.uk/

Frokost 12.00 - 13.00 på Kalø
Program

kl 14.00 - 16.00

Togafgang forventet ca 17.00

Moesgaard (Jens Andresen, farkja@hum.au.dk, 89421111 flere ideer og med ret til ændringer anføres nogle ideer nedenfor bla.

Udgangspunktet var en pdf (7 mb) ved Jens Andresen med diverse GIS-eksempler

1) Historisk kortlægning og "Record linkage".
GIS kan til tider være noget abstrakt - farver og andre signaturer repræsenterer spatielt relaterede variable, der atter igen er et målbart udtryk for naturfænomener eller for samfundsmæssig aktivitet etc.. For nogle kan disse spring i abstraktion kan godt volde vanskeligheder, så alene af didaktiske grunde kan det være fordelagtigt at levendegøre en given periode eller problemstilling. Forbinder man derfor kortmateriale med bebyggelser med oplysninger om de personer, der rent faktisk beboede bygningerne, er det min erfaring, at det historiske kortmateriale ikke blot får tilført en demografisk dimension, men at det også bliver levendegjort.

Samtidig vil vi også godt perspektivere nutiden ved et indblik i andre samfund. Et af disse er det gamle bondesamfund.

Til en beskrivelse af bondesamfundet før de store landbrugsreformer omkring 1800 har vi i Danmark de enestående udskiftnings/matrikuleringskort. På nogle af disse kort findes en meget detaljeret repræsentation af landskabet som det så ud inden reformerne. I egne som det østjyske, hvor landsbyer og godser var dominerende, mens enestegård var relativt sjældne, giver kortene et meget detaljeret indblik i genetisk dannede landsbystrukturer med deres omkringliggende kulturlandskab.

Via et væld af historiske kilder (matrikler, skifte- og fæsteprotokoller, folketællinger, kirkebøger) er det muligt at komme meget tæt på datidens mennesker og præcist kortlægge sociale forhold, herunder også slægtsskab.

Men de skriftlige kilder supplerer også vor viden om dyrkningsformer, om høstudbytte, om skov, eng og overdrev.

Eksemplet er Mårslet Sogn, nærmere bestemt landsbyerne Hørret og Langballe.

2) Den frugtbare jord - kultur- eller naturprodukt?

"Jorden har vi kun til låns", er et ofte benyttet udtryk, som også kan forstås meget bogstaveligt.
Et studie af Jelling's byjorder søger at bringe en forståelse for, at landbrugsjordens ydeevne i et ikke-industraliseret landbrug på et vist geografisk generaliseringsniveau er et resultat af tidligere generationers gødskning og jordbearbejdning.

Denne åbenlyse selvfølgelighed kan i dag anvendes til at udpege de jorder, som stadig efter industrielt jordbrug ville egne sig som de potentielt bedste til et nutidigt økologisk jordbrug. Endvidere kan de historiske kilder om den spatielle fordeling af frugtbare jorder sammen med f.eks. gamle marknavne bruges til påvisning af tidligere bebyggelse.
Studiet kan anvendes som eksempel på spatiel zonering og bruges til at demonstrere overlay-teknikker.

3) Terrænmodellering.
Terræn-information er et vigtigt tema i statistisk modellering af arkæologiske lokaliteters tilstedeværelse. Også i den fysiske geografi spiller terræn-modeller en meget stor rolle. Studiet skal demonstrere potentialet i gode digitale højdemodeller, bla til lokalisering af vandlidende områder, modellering af vandafstrømning, modellering af transportveje og placering af bebyggelse og kan anvendes som eksempel på raster-baserede analyseteknikker (least cost pathways, friction surfaces etc).

Statsbibliotekt med cd rom

Folketællingerne

  • 1801 - er online
    1834 - er online

Open Source GIS-software

Om remote sensing i Arkæologi Satellitbilleder har været anvendt på Grønland til lokalisering af Inuit-bebyggelser, idet mennesket ved en lidt længere tids bebyggelse efterlader næringsstoffer, der atter
ændrer vegetationen. I arktis kan denne vegetation spores på satelit. Bjarne Grønnow, Nationalmuseet, vil måske kunne hjælpe dig videre her.
I bredere forstand anvendes Remote Sensing ved luftbilled-optagelser. Men også her er vi ikke særligt langt fremme i skoene herhjemme - omend initiativer er på vej. En sær-udstilling der åbnede i 15 okt på Moesgård illustrerer dette. Pioneren indenfor anvendelsen af IT til bearbejdning af luftbilleddata (image rectification og image processing) er Irwin Scollar, Bonn. Han er forfatter til et "poor man's tool", som han kalder det, nemlig programmet AirPhoto. Bronzealderhøj-folkene (Mads Holst, Peter Jensen, Steffen Terp og Kasper
Lambertsen), som kan præsentere et meget flot anvendelseseksempel, dog ikke på luftbilleder, men med rekonstruktionen af bronzealdergravhøjen.
Ellers er det som bekendt KampSax/Cowi der har den store tekniske ekspertise på området.